klassisk kagedej

Lækkerier med kylling og broccoli

image1-5

En kreativ person vil jeg næppe sige jeg er. Men jeg kan godt lide at lave mad, så der er vel en lille smule kreativitet i mig. Jeg er efterhånden begyndt at have prøvet en del opskrifter af, som har givet mig en ‘viden’ som jeg gør brug af når jeg står i køkkenet. Dermed bliver der tit eksperimenteret når jeg laver mad og det ender efterhånden altid godt. Til aftenens måltid blev der også eksperimenteret og det er resulteret i, at jeg muligvis har fundet min nye yndlingsret, eller yndlingsting, nemlig kyllingbøffer med chili og parmesan. Jeg prøvede at lave dem for første gang i aften –  og jeg har aldrig været så heldig med kyllingdeller før. De har før altid været for tørre, smuldret eller ja, kedelige. Men med denne opskrift, som jeg fandt på bloggen ‘Vanløse Blues’, er man sikret en virkelig delikat opskrift på kyllingbøf/kyllingdelle ect. Jeg har selvfølgelig ‘pillet’ lidt ved den originale opskrift, da der var nogle ting, som jeg ikke puttede/erstattede. Det samme er gældende for den lækre broccolisalat, som også er med inspiration fra den førnævnte blog. Jeg går aldrig ud og køber ting, som jeg kategoriserer som underlige, når jeg finder en opskrift der kræver det. I stedet tænker jeg i alternativer og erstatninger. Fx krævede dressingen til broccolisalaten æbleeddike cider, hvilket jeg aldrig ville bruge igen (eller jeg ved i hvertfald ikke, at jeg har brug for det) + at dressingen i opskriften ikke er lavet på skyr.. Og derfor købte jeg det ikke ind til retten. Jeg vil vove og påstå, at min version blev ligeså stor en succes, som hvis jeg havde holdt mig 100 % til den originale opskrift.Så – go try it. Det er det hele værd 🙂

Kyllingebøffer
500 gram hakket kyllingekød
1 løg
1 dl parmesan
Chilipulver/chiliflager efter egen smag
2 æg
Salt og peber

Blendes godt sammen, så det bliver så fin en fars, som mulig og formes derefter, som en hakkedreng, altså flade og runde, og bages i ovnen i 20 minutter ved 200 grader ELLER steges på panden ved middel styrke til de er fine gyldne.

Broccolisalat
1 squash
3 gulerødder
1 broccoli
3-4 spsk skyr
1 tsk sennep
3 tsk rød karry paste (eller mere hvis man ønsker)

Riv grøntsagerne fint undtagen broccolien, som skal skæres ud i så små buketter som muligt og dampes hurtigt derefter (vrid eventuelt vand fra efter dampning for at undgå en sø i skålen ved servering). Bland herefter skyr, sennep og karry paste godt sammen og vend rundt sammen med grøntsagerne. Tilføj salt og rør det igen godt sammen.

2 nemme og lækre retter som er hurtige at lave og som kan bruges hver for sig og sammen.
Vi havde heldigvis rester, så nu er morgenmaden til imorgen reddet, hvor den står på træning inden 2x påskefrokost 🙂

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

klassisk kagedej