Ovnbagt marineret kylling med tilbehør

Charlottes Cæsarsalat

phonto

Italiensk mad er og bliver min favorit. Dels fordi det altid består af simple og få råvarer og fordi det bare smager himmelsk og nok også fordi jeg synes at parmesan er mega fråderen og man kan jo putte det oven på alt :-). Da vi var i Berlin spiste vi på en restaurant der hedder Vapiano, som er en kæde der ligger mange forskellige steder. De laver maden til én, mens man står og kigger på og deres råvarer er udvalgt med omhu. De laver blandt andet selv deres pasta! Det smagte virkelig godt. Den ene dag bestilte vi en cæsarsalat til frokost, og det var lækkert! Faktisk så lækkert, at vi i aften besluttede at vi ville se om vi kunne gøre dem kunsten efter. Jeg havde dog en betingelse, og det var at jeg gerne ville putte lidt mere sundhed ind i den simple salat. Det gjorde den faktisk bare endnu mere lækker + den mættede ekstra godt, når nu den skulle fungere som aftensmad alene. Helt klart værd at prøve, hvis man ligesom mig er pjattet med italiensk mad og parmesan og cæsarsalat. Jeg er sprunget over hvor gærdet er lavest i forhold til dressingen. Jeg læste diverse opskrifter på hvordan man laver en cæsardressing, og der skulle både ansjoser og det ene og det andet til, så det blev altså en færdiglavet en af slagsen.

Måske skal jeg lige huske at skrive at alle mine opskrifter stort set er baseret på at 2 personer skal spise det, så kan man selv gange op eller lægge til, hvis man er flere om at smage herlighederne . 🙂

Rugbrødscroutoner: 
2 skiver rugbrød skåret i tern
Olie (jeg brugte en special olie med chili, og det fungerede godt)
2 fed hvidløg
Hæld det hele i en frysepose og pres hvidløg ned i, ryst den godt og hæld croutonerne ud på en bageplade.
Bages i ovnen i ca. et kvarter ved 200 til de er gyldne.
Vær ikke bange for at de virker en smule bløde når de tages ud – de bliver hårde når de nedkøles.

Salaten:
Kyllingetern steges og derefter skal de køle af.
Skyl hele hjertesalatblade, spinatblade og fintsnittede spidskålsstrimler og hæl det hele i en skål
Tilsæt derefter lidt finthakket friske tomater. Man kan også bruge løg hvis man har lyst.
Riv parmesan i flager og bland rundt med salatblandingen.
Hæld en god omgang cæsardressing i (jeg har købt den fra Svansøe, og den var god).
Rør salatblandingen med parmesan, tomat og dressing godt rundt, så bladende er smurt ind.

Herefter tilsættes rugbrødscroutonerne og så skal det hele blandes igen.
Jeg valgte at servere kyllingen on the side, men den kunne også sagtens have været blandet med i.
Jeg rev parmesanen en smule finere, på at være sikker på at der var nok i salaten 😉

Anrettes på en tallerken og til sidst kan man jo lige rive lidt parmesan, så det ser pænt og lækkert ud.
(ok det lyder som om jeg er gået helt amok med parmesan, så meget var der nu heller ikke, hæhæ).

Bon appetit 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ovnbagt marineret kylling med tilbehør