Charlottes Cæsarsalat

Tip: Kål som tortilla

image2

Nem og hurtig mad til hverdagsaftenerne, hvor man er ved at dø af sult efter en lang dag, er ikke altid særlig sundt, i hvertfald ikke det jeg fandt på at lave inden jeg valgte at lægge min livsstil om med hensyn til madvaner. Da jeg så fandt ud af hvor meget det betyder for både krop og sjæl at spise sundt undrede det mig, at jeg ikke var startet noget før. Nu er der efterhånden gået halvandet år og jeg har aldrig været mere glad for de valg jeg har taget med hensyn til at ændre min livsstil. Jeg går i byen 1-2 gange i måneden for at undgå alkohol, hvor jeg før i tiden drak hver weekend og oftest begge dage. Nu er jeg den bedste version af mig selv og jeg har aldrig været gladere 🙂 Hvis man synes det er et stort skridt at skulle skille sig af med fødevarer som pasta, hvid brød og ris, så er aftenens tip godt at tage med på vejen. Man skal jo starte et sted og at bruge kål som erstatning for tortillas/tacoskaller osv. er helt genialt 🙂 Det smager f a n t a s t i s k og det er mega nemt. Jeg køber altid spidskål, fordi det smager bedst og fordi det er nemt at få bladende hele af.

Fordelen ved at bruge kål som wrap sammelignet med for eksempel iceberg er, at for det første er kål mere fast, så det fungerer som en perfekt pandekage. For det andet er der mere ‘mad’ i kål end iceberg, som jo stort set kun er vand. Fyldet i kålwrappen på billedet er oksekød, peberfrugt, tomat, agurk og rødløg. Jeg brugte hytteost som dressing og det fungerer godt, da det gør det lidt mere cremet at spise. Ligesom en dressing ville gøre.

Kinakål er en god løsning, hvis man ikke kan finde en spidskål hvor de yderste blade er lidt løsere. Men alle former for kål kan vel bruges, så det er bare hvad man holder mest af. Jeg håber mit tip kan inspirere til, at vælge det sunde alternativ til denne hurtige omgang aftensmad.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Charlottes Cæsarsalat