sund gulerodskage

frokost inspiration

phonto-8Endnu et forslag til hvad man kan spise til frokost. Her er det mit første forsøg på at lave broccoliboller, som så blev til en bagel, for at gøre det lidt sjovere. De smagte rigtig godt.
Og mættede helt vildt. Jeg havde købt laks, en friskost og ruccolasalat som fyld, hvilket fungerede godt. Det er en simpel opskrift, men det er dog at foretrække at have en minihakker eller en foodprocesser, fordi broccolien skal hakkes så fint som overhovedet muligt. Det min stavblender kunne var ikke tilstrækkeligt, og det er ikke en god idé at bruge blender til formålet (don’t know why, men det stod der i opskriften som jeg fulgte). Hvis jeg havde haft et ordentligt redskab til at hakke broccolien var strukturen i bollen blevet langt finere end resultatet. Men smagen fejlede ikke noget. De kan holde sig et par dage i køleskabet og smager godt når de lige bliver ristet på en brødrister. Når jeg skriver bolle skal man ikke tro, at konsistensen og smagen/fornemmelsen, er ligesom når man laver rigtige boller, for det er ikke rigtig i nærheden af at være en bolle af hvedemel, gær, sukker osv. Men altså er virkelig godt alternativ, som sagtens kan bruges som boller. Opskriften er fundet hos Vanløse Blues. 🙂

Fremgangsmåde
1 broccoli
2 æggehvider
1 æg
1 tsk bagepulver
0,5 dl kokosfibermel (urtekram)
3 spsk loppefrøskaller/Fiberhusk (den gule til bagning er bedst)
Oregano, chili, salt og peber efter smag

Broccolien skal hakkes så fint som overhovedet muligt, da man på den måde opnår en finere struktur i brødet. Æg og hvider røres ud i broccolien og herefter tilsættes salt, oregano, chili, bagepulver og kokosfibermel og loppefrøskaller (FiberHusk).
De tørre ingredienser røres godt ud i broccolien – og derefter skal dejen stå i 10-15 minutter, så Fiberhusken kan suge den væske der måtte være. Når man skal forme bollerne skal der ikke komme væske ud, så skal der mere Fiberhusk i.
Dejen skal være fast at forme. Jeg fik 4 bagels ud af dejen.

Bages ved 200 grader til de er nok 😉

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

sund gulerodskage